Short Poems

Jeg jubler af Fryd paa fremmed Strand,
Men Glæden har Taarer i Hjemmets Land.

When the Emperor sought guidance from wise men, from exiles,
He found no calmer wisdom than that of young Jia
And assigned him the foremost council-seat at midnight,
Yet asked him about gods, instead of about people.

Cèzhàng chí shānyì,
Féngrén wèn Zǐzhōu.
Chāngjiāng nà kědào,
Xíngkè tì shēng chóu.

मंत्री जी से पूछा गया-
‘अपने जीवन का
कोई महत्त्वपूर्ण झूठ बताइए।'
वो बोले-
‘मेरे भाषणों की
प्रतियाँ ले जाइए।'

Jeg, raabte Vintren, „klæder Jorder af
og frem den nøgne Sandhed viser."
Men mildt mit Gjensvar Vaaren gav:
Jeg dækker kjærligt Jordens Grav,
og derfor Skabningen mig priser.

Jeg", raabte højt en Skralde
og overdøved Alle,
„gjør selv den Vise tavs!"
Hvad melder Du da, Kjære;
det maa vel Perler være?
Lad sé — da var det Snavs.

Jeg saa dig blusse og jeg skjalv
Forstillelsen kun skjulte halv
En Attraa i vort Bryst
Som aldrig Dyden veed at skatte
For hvilken Ord er altfor matte
En ubegrændset Lyst.

Jeg gav dem mit fulde Hjerte,
Jeg gav dem min hele Sjæl,
De loe af min dybe Smerte,
Traadte mig med deres Hæl.

Jeg føler dit lille Hjerte dikke —!
Jeg spaaer Dig — nei, jeg siger det ikke!

Min Tankes Tanke ene Du er vorden,
Du er mit Hjertes første Kjærlighed,
Jeg elsker Dig som ingen her paa Jorden,
Jeg elsker Dig i Tid og Evighed!