Your bow swept over a string, and a long low note quivered to the air.
(A mother of Bohemia sobs over a new child perfect learning to suck milk.)
Your bow ran fast over all the high strings fluttering and wild.
(All the girls in Bohemia are laughing on a Sunday afternoon in the hills with their lovers.)
Jeg føler Venskab for det Gamle,
Men elske maa jeg dog det Nye -
For det er dog det Allerældste,
Det Reenforglemte og det Længstforsvundne,
[Det Dybestsavnede, det] — Atterfundne.
Je suis tant bien que je ne le puis dire,
Ayant sondé son amitié profonde
Par sa vertu, qui à l'aimer m'attire
Plus que beauté : car sa grâce et faconde
Me font croire la première du monde.
Jasmine, Iris narcissus too,
looking at thee have withered away
Thine eyes are black, face is red
and robes are of the whitest hue
Spin the eddies of the sky inside these black petals.
Shadows have covered the earth that bears us.
Open a pathway to the plough amongst your stars.
Enlighten us, escort us with your host,
Silver legions, on the mortal course
Which we strive towards at the core of night.
cimen altinda gecen 225 gunden sonra benden daha cok sey biliyor olmalisin.
Hvad Sphinxen ridsed' i det dybe Sand,
Det løste Barnet for den ældre Mand,
Du trykked' Kys paa Rosens fine Blad,
Og et Sonet paa hvert af disse sad.
Du tegned' Blomsten som den groer paa Vang,
Du smiilte gjennem Taarer, naar Du sang.
Den lille Amor fra Hækken fløi,
En Piil han tabte — Du fandt just den,
Og det er denne Du bruger som Pen,
Selv Spidsen har himmelsk Væde.
Du drømte, som Mand, ved Elverhøi,
Din Drøm blev al Danmarks Glæde.
Din Smerte var en Sky, i Stormen vild,
Til Dug den blev ved Poesiens Ild,
En Dug, der kaldte Duft fra Blad og Straa,
En Taare, hvori Himlens Billed laae.
