Short Poems

Paa Menneskets Ord slaa Dig ei til Ro!
Hvad Dyrene tale, kan bedre Du troe.

Ved Islands Geyser staaer hans Sommertelt,
Han rider paa den afrikanske Løve,
Han, Poesiens unge, tydske Helt,
Med ham det nok er værdt en Dyst at prøve;
Han har en riig Provinds i Kunstens Stat.
Her kommer han, — hans Navn er Freiligrath.

Lykkens Yndling er Du af Naturen,
Lykkens Yndling er Du i Figuren,
Lykkens Yndling er Du for og bag,
Lykkens Yndling baade Nat og Dag,
Lykkens Yndling — derfor faaer Du — gjæt!
Dette Speil, det viser dit Portrait.

Tag Koppen med Roeskilde-Byen,
Hvor Kirken knejser mod Skyen,
Som var den et mægtigt Fjeld.
Du Kaffe og Thee nu kan drikke;
Siig ei, at den smager Dig ikke,
Den er jo af Roeskilde-Væld.

Hille den sorte Jøde!
Træk paa — er Hænderne røde!

Italien, blomstrende Mandelstav!
Orangegreen i det luftblaae Hav!
Henover den klinger Erindringens Qvad.
Derfra bringer jeg Dig et Mindeblad.

Fordi man gaaer med Kravebaand,
Derfor har man ej Slaveaand;
Det trøste Dig, du Lilievaand!

Da Roser mangle ved Julens Leg,
Din Stue vi ikke kan smykke;
Men som en Blomst dog for din Væg
Du faaer dette Kobberstykke.

Et Huuskors faaer Du her; prøv dine Kræfter!
De andre Kors — de komme siden efter!

Lille og nysselig!
See dog, hvor sød!
Med det er Du kysselig!
Bliv dog ei rød!