Short Poems

Til Skjønhed og Høihed hav ingen Fidus,
Det gaaer som en Røg og en Fidibus.

For med Visitkaart ei at staae tilskamme
Og for ei at levere just det Samme,
Tillad, jeg sender mit, sat i en Ramme.

Velkommen! Træd kun ind, Du unge Pige!
Besøg min Digtnings lille Solskins-Rige!
Her synge, tale Blomster, Træer og Dyr.
Vort Jordliv her er selv et Eventyr.

Tak, kjære, unge Ven, for hver en Dag,
De lod mig læse Deres Hjertelag!
Det lyste Solskin ind i Sind og Stue.
Og da De er den bedste Reisemand,
Saa følg mig nu i Eventyrets Land,
Og see, hvad Gud i Naade lod mig skue!

Mit hele Blomster-Mosaik
Er kun en fattig Skizze
Imod den Deilighed, det Digt,
Som kaldes Corselitze.

Imellem Bogens Ryg og Rand,
Du finder det hele Østerland.

Her har Du Heibergs Urania, hun er saa pyntet, hun;
— Før var han selv en Stjerne, men nu han kigger kun!

I Nabolandet er en Billedskat,
Hæv den en solbelyst Midsommer-Nat,
Og bring den hjem til os her over Sundet,
Modtag lidt Guldstøv, som jeg der har fundet!

I Kampens Stund han blæste kjækt
Blandt Seiersraab og Sukke, -
Men nu, da Stridens Saar er lægt,
Han blæser for de Smukke.

Her har Du Nøglen, om jeg saa tør sige,
Der aabner Dig Slots-Haven i hans Rige.