Short Poems

Does time exist?
I gravely doubt it.
But gosh, what should we do
without it?

Du er mit Liv — hvor jeg gaar hen,
lad tid og Hav saa skille.
Hører Du Sangen, min Hjertensven:
Styrken, Du gav mig — her er den igen,
Toner, som Sorgen har adlet,
da Hjertet fik sunget sig stille.

Glut, gjør ingen fæl Allarm,
Dit Hjerte ønskede jeg var mit,
Kom giv mig det, kom i min Arm,
Og ingen Snak meer om saa lidt.

Reis kun til Syd og Øst og Vest om Jorden,
Fra Sjællands Bøg til Chinas Thee!
Al Verdens Kreds er værd at see:
Da skjønner man, vi har det bedst i Norden.

Din Dag, Din Nat — gid Begge maatte ligne
Hvad Kunstneren Dig her for Øje sætter!
Gid Blomsterfylde maa Din Dag velsigne,
Og Lykkelige Drømme Dine Nætter!

Hvad er saa kjærligt som en Moders Hjerte,
Saa varmt af Haab om Fremtids lyse Smiil!
Og hvad er bittert som en Moders Smerte,
Naar Haabet rammes koldt af Dødens Piil!

Hengiv til Glæde, Dreng! Dig ganske,
Endnu er dine Smiil jo danske,
Endne din Mund er reen og kydsk, -
Snart tør Du græde kun paa Tydsk!

Død! du mig forfærder ikke!
Tryg jeg vandrer Livets Vei;
Er jeg der, er du der ikke,
Og er du der, er jeg ei.

Denne Galskabsjournal er et Billed paa mig
Men hvad skal vi finde afbildende dig!
O, skal vi ei kalde dig Elskovsduodecimo?
Ingen er smukkere, faa mindre, det veed du jo.
Saadan Bog, uindbunden, bestaaer kun af Deilighed
Indbunden, ak, giv vore Arme kun Leilighed.

Mit Navn, som tidt jeg bly skrev hen,
Selv naar min Musa ikke svigted,
Jeg skriver trøstig her igjen
Med Venskab, som er ikke digtet!