Fairest between Lincoln and Lindsey
When the nightegale singes,
The wodes waxen grene:
Lef and gras and blosme springes,
In Averil, I wene.
And love is to mine herte gon
With one spere so kene:
Night and day my blod it drinkes;
Mine herte deth me tene.
Ich have loved all this yer
That I may love na more;
Ich have siked mony sik,
Lemmon, for thine ore.
Me nis love never the ner,
And that me reweth sore.
Swete lemmon, thench on me:
Ich have loved thee yore.
Swete lemmon, I preye thee
Of love one speche.
The wodes waxen grene:
Lef and gras and blosme springes,
In Averil, I wene.
And love is to mine herte gon
With one spere so kene:
Night and day my blod it drinkes;
Mine herte deth me tene.
Ich have loved all this yer
That I may love na more;
Ich have siked mony sik,
Lemmon, for thine ore.
Me nis love never the ner,
And that me reweth sore.
Swete lemmon, thench on me:
Ich have loved thee yore.
Swete lemmon, I preye thee
Of love one speche.
- Read more about Fairest between Lincoln and Lindsey
- Log in or register to post comments
