Triumf Triumf! vor Soel er nu oprundet,
Med Foraars-Kraft og Morgen-Skiær!
Om ham, som laae i Jorde-Linet bundet,
Nu Siger Grav: Han er ei her!


Han er opstanden! Du maa for Ham vige,
Blev du end gal og sprang i Flint,
Du Drot i alle sorte Konsters Rige!
Af Thronen ned! afsted, gesvindt!


Han er opstanden! tør endnu I bramme,
I, som i Graven Ham har lagt!
Her staae I nu med eders List til Skamme,
Hvor blev nu de, der stod paa Vagt!


Hvad blev der nu af Stenen og af Seiglet,
Hvormed I Ham til Mørket bandt!
Hvad er nu ved Opstandelsen forfeilet?
Hvad kan nu ikke være sandt?


Var Han ei rigtig død, laae kun i Dvale,
Og sneg sig ud mens Vagten sov?
Lad Verden saa kun hen i Veiret tale!
Vor Frelser lever, Gud skee Lov!


Han lever rigtig, det er Hoved-Sagen,
Og blæser nu ad List og Vold,
Han spøger ikke i sit Jorde-Lagen,
Men virker i os tusindfold!


Triumf! Triumf! vor Frelser er opstanden,
Vi har Ham, skiøndt Han gik herfra,
Vi leve høit med Ham og med hinanden,
Triumf! Triumf! Halleluja!