Til en Soster Jeg mindes dig fra Hosten, kare Soster

Jeg mindes dig fra Høsten, kære Søster,
den Soldag paa det flade Lollands Kyster,
Nysted og Aalholm, Støtten for Grev Raben,
den gule Jagthund med sin Sten i Flaben

der fulgte os langs Skov og Strand og Næs,
hvor midt i Planteverdnen, Dyreriget,
blandt Raavildt, Slaaentjørn og vissent Græs
ved Løvfald fordum Aarestrup har higet.

Hans Tid var for en grundtvigsk Domprovst fri,
og i et højst naivt Konditori
man fandt kun Rum for sig og sin Charlotte.

Aa Søster, brav som hine Tider, maatte
du ene være Moder, intet andet!
Vi trænger til honnette Folk i Landet.

Rate this poem: 

Reviews

No reviews yet.