Nu er Solen nede;
der er ganske stille
i den store Verden,
i den lille Rede.

Gennem Rankens Rifter
strømmer Aftenluften
ind igennem Vindvet,
og Gardinet vifter.

Bløde Taager brede
i den svale Skumring
deres klamme Lin om
Dagens Feberhede.

Stakkels, syge Hjærte!
du faar blotte Saaret!
Aftenluften skygger
køligt om din Smerte.