Skip to main content
Author

Vel har nu dødsens Vold omsider dig nedfeldet
Dog blef du ikke saa utidig overveldet /
At du jo Kand endnu i lade døden see
Hvad skiold og hvad for Hielm du bær imod hans vee.

Du skriftet for din Gud / skref op dit Testamente
Og sette ud dit gods til Ævig Værned rente
Til Kirker / skoeler og til fattig syge huus /
Og lodst Guds olie udi den ærens Kruus.

Du gafft Exempel som saa faa Kun efterfølge
Udi vor Christendom / de fleeste heller dølge
Den lumpen Kistelhud / og slutter hannem ind
Som beste lod og deel for deris gierig sind.

Du tenkte paa hvor faa Guds Kirke nu opbygge
Hvor aldmis-gierninger affalder som en skygge
Hvor mangen i sin pung er bleven verslig Viis
Fra den tiid Danmark fik for skiærsild Paradis.

Des vilde du dig ey som hine lade finde
Der vildig lader sig i Midags Sollen blinde
Og sandser ey Guds Vey / som Jesus har bered
Og Luther rydet op / er troe og Kierlighed

Saa tag da ædle siæl din roe i herrens himle /
Snart skal den Orme sverm udi din huud indvrimle
Derefter skal du faa forklaret kiød oppaa
Desmidler skal dit Nafn ey nogen grafsted faa.

Rate this poem
No votes yet
Reviews
No reviews yet.