Skip to main content

Om enkelte Arter
Floddyr man melder,
at Livet de starter
som Fiske, med Gæller;

men snart de drømmer
om det, som er større,
faar Lunger og rømmer
op paa det tørre.

Dog ingen tør rende
alene i Mosen,
før alle faar Ende
paa Metamorfosen.

De tidligst slupne
maa vente desværre.
Det regner med knubne
Ord til Vorherre.

Hvor de fuldvoksne Unger
i Vandskorpen spræller!
De har færdige Lunger
og skal aande ved Gæller.

Rate this poem
No votes yet
Reviews
No reviews yet.