Skip to main content

Du vevre, Du lille,
rislende Kilde,
Du maa ikke saa
forviltret gaa;
ej Livet er altid en Leg, Du Kjære,
velsignet Du skal for Mennesket være.
Saa rensed de den for Grus og Dynd -
det blev den klareste Sundhedsbrønd;
der stod de grønneste Træer om,
og Alle did for at drikke kom,
og op og ned gik Spand ved Spand
med det dejlige, klare Kildevand.

Rate this poem
No votes yet
Reviews
No reviews yet.