Jeg ser dem paa Gadehjørnet at staa,
Jeg ser dem, de fader- og moderløse Smaa,
Jeg ser dem — og holder for Øjet:
En vakler og véd hverken ud eller ind,
En staar der som Støtte, med Taarer paa Kind
— En leger saa sorgløs fornøjet!

Du barnlige Leg under pestsvangre Sky,
Du sorgløse Sjæl i den mørknende By,
Du Spurv i de hjemsøgte Gader:
O, havde jeg Evne, som Hjerte jeg bar,
Jeg tog Dig og hjem til min Hybel Dig bar,
Jeg blev Dig en Moder og Fader!