Skip to main content

Engle i Skare
Glade nedfare,
Knæle med os omkring Bordet,
Hvergang i Ordet
Ypperste-Præsten i Choret indgaaer,
Hyrden opoffrer sig selv for sin Hjord;
Med os istemme de lystelig da:
Gud være lovet! Halleluja!


Troende Sjæle!
Lad os da knæle
Tidig til Maden paa Bordet:
Herren i Ordet,
Æde og drikke Hans Kiød og hans Blod,
Saa vi kan smage at Herren er god!
Alle vi sjunge med Engle da:
Gud være lovet! Halleluja!


Ham vi velsigne,
Salig at ligne,
Altid os ligger paa Tunge
Hvad vi nu sjunge:
Smagt har vi alle at Herren er god,
Drukket vi har af Guds Saligheds Flod,
Alle med Engle vi fare herfra!
Gud være lovet! Halleluja!

Rate this poem
No votes yet
Reviews
No reviews yet.