Dreng med den herlige Bue, som jeg at spænde dig lærte!
Kunstens Opelsken i Dig var mig, som Aldrende, Lyst;
Nu er jeg Olding; min Løn, din Priis, er blandet med Smerte;
Thi hvad du valgte til Maal, var mit dig elskende Bryst.
Viig nu herefter for ingen i Skud-Kunst prøvende Dyst,
At den eeneste Trøst endnu maa qvæge mit Hierte!