Dæmoner har forfulgt mig mangengang
Med Niddets Pilegift fra skjulte Buer.
Du smiled rolig — og de blev til Fluer;
Imens de surred, atter glad jeg sang.

Men blev mig dog hin Surren alt for lang,
Blev Harmens Funker i min Sjæl til Luer,
Fra Taget over Dig der kurred med Duer,
Dit Smil Dæmonen i mit Bryst betvang.

Med Spot jeg havde smeddet hvasse Pile,
Som skulde mine Plageaander ramme -
Jeg loe — og kasted dem i Ovnens Flamme.

Du kunne tyve Vintres Sang fremsmile
Før jeg til Skjoldet greb og Digterværget,
Mig Huldren havde rakt fra Tryllebjerget.