Ak, vidste Du, hvor jeg har syndet,
Og hvor min Brøde er stor,
Du talte ikke saa milde,
Saa sødt bevægende Ord.
Ak, vidste Du, hvor jeg har levet
Saa gudsbespotteligt vildt,
Da saae ei dit fromme Øie
Paa mig saa inderligt mildt.
Da vendte Du bort dit Hoved
Og lod mig med Smerte gaae —
Kun Dig og min Angers Fylde
Har jeg at lide paa.