Classic Poem

Jeg tror, for tidlig Hanerne gol;
endnu er der ingen Lysning af Sol.

Man vender og drejer sig, strækker sin Krop
og bander de andre, som ikke staar op.

Saa bander man Solen, som bliver væk!
— nu var man saa vaagen og morgenkæk.

Og man bander Hanen til sidst, som har vakt,
og falder i Søvn med dyb Foragt.